Oliebehandling af trægenstande

Hvorfor behandler vi træ?

Oliebehandling er ikke den eneste form for overfladebehandling af træ. Man kan også bejdse (farve), lakere og male. For at det ikke skal være løgn så kan man også kombinere de forskellige ting med mere eller mindre held. Derudover kan man bruge ild, jernaccetat og stærke baser til at ændre på overfladens egenskaber.

Overordnet set behandler vi træ af kosmetiske årsager eller for at øge holdbarheden. Bejdsning er en klar kosmetisk behandling, hvor lyse trætyper, kan komme til at ligne mahogni. En lakering derimod er i første omgang for at øge holdbarheden af træ ved at lukke af for vand og snavs. At male træ er en kærkommen kombination af kosmetik og holdbarhed, men det afhænger meget af typen af maling. Oliering er i min optik både noget vi gør for at fremme holdbarhed og udseende.

Oliebehandling

Hvorfor øger olie træs holdbarhed?

Olie skyr vand - det er gammel barnelærdom for alle der har kigget ned i en portion klar suppe, eller forsøgt at vaske fedtede hænder uden brug af sæbe. Det sidste vender vi tilbage til senere.

Vi giver olie til mange forskellige ting: havemøbler, bordplader, skærebrætter, skåle, økseskafter, træskeer, pyntegenstande osv. - bare de er lavet af træ. De fleste oliebehandlinger skal gentages fra tid til anden for at bevares. Beskyttelsen som olien bidrager med slides nemlig. Det er jo i sig selv et vidnesbyrd om at olien "tager kuglen" for træet i flere sammenhænge. Vand, varme og UV-lys er de tre store syndere her. Dertil kommer slid.

Vandafvisning

Træ, som står udendørs, eller som følge af brug skiftevis bliver vådt og tørt igen, bliver med tiden mørt og nedbrudt. Svampe er en del af forklaringen - især med havemøblerne. Men i køkkenet er der nok andre kræfter på spil. Træ, som suger vand udvider sig. Det svulmer op. Træ, som tørre krymper og slår sig. Før eller siden vil disse processer, hvis de gentages, sætte sig som revner i eksempelvis en spiseske. Træet vil også med tiden, komme til at se mere og mere tørt og trist ud.

Ved at lade vores trægenstande suge olie, og på den måde lukke af for vand, minimerer vi brugsslid på trægenstanden. Strengt taget behøver en ske ingen oliebehandling for at virke, men hvis man gerne vil passe på den, så den kan holde længe og blive ved med at se flot ud, så skal der olie til.

Hvis effekten skal holde længere end til et par ture med opvaskebørsten så skal man vælge sin olie med lidt omhu. Almindelige rapsolie eller olivenolie, som de fleste af os bruger i køkkenet, besidder ikke de rette egenskaber til at binde sig til træet. De er ikke hærdende olier (mere om olietyper senere).

Oliebehandling af trægenstande i køkkenet

Jeg kan ikke bruge mange linjer på at beskrive hvordan jeg olie behandler eller vedligeholder en oliebehandling. Ganske enkelt følger jeg denne fremgangsmåde: 1) sørg for at genstanden er ren og tør, 2) påfør et tyndt lag olie med fingrene, en klud, et stykke køkkenrulle eller lignende, 3) lad olien trænge ind og lad den gerne få lov at hvile i flere dage. Hvis der er tale om en førstegangsbehandlingen gentager jeg måske et par dage efter, hvis jeg er i humør til det.

Jeg har sådan nogle riste ovenpå vores radiator, som er perfekte til at sætte ske eller smørekniv ned i så der ikke kommer oliemærker andre steder end på netop trægenstanden, som altså ikke skal drive i olie! Det er i min optik en misforståelse at drukne træ i olie. Mere om det senere.

Efter oliebehandling gør det ikke noget med en god gang UV lys i vindueskarmen eller lignende. UV-lys er paradoksalt nok lige så fremmende for hærdningen af olien, som den over tid er fremmende for nedbrydningen af den hærdede olie.

Forskellige olier

Grundlæggende kan vi opdele alle olier vi kommer i nærheden op i to. 1) dem der kommer fra raffineringen af fossilt råolie - de petrokemiske olier. 2) dem der kommer fra naturen lige her og nu - de naturlige olier. Iblandt disse kan vi igen opdele efter om olien har vegetabilsk eller animalsk ophav.

Petrokemiske olier: mineralsk olie, paraffinolie, dieselolie, motorolie, nafta osv.

Naturlige olier: vegetabilske olier og animalske olier

Når vi taler om oliebehandling af træ mener vi oftes behandling med vegetabilske olier. Men ingen regler uden undtagelser! Flere blandingsolier til behandling af bordplader, skærebrætter, havemøbler mm. indeholder delmængder af petrokemiske olier. Årsagen til dette er ofte en forretningshemmelighed, ligesom årsagen til resten af indholdet i blandingsolierne.

Behandling med almindelige madolier

Når man begynder at snitte i det små, er det naturligt at man gerne vil pleje og passe godt på ens produkter. Mange starter med at bruge den madolie de har derhjemme. Solsikke-, raps-, vindruekerne- eller olivenolie. De må jo være sikre at behandle noget, som man måske gerne vil bruge i køkkenet med...

Det er de sikker også, men de de har den kedelige egenskab at de med tiden bliver harske med tiden. Altså at de ændre smag. Det sker fordi olierne "ilter". Det kaldes med et fint ord for oxidation og dækker over at dobbeltbindingerne i fedtsyrerne i olien reagerer kemisk med ilt. Derved ændres den kemiske struktur og sammensætning, og det er noget vi kan smage. Tre ting fremmer oxidation af olier:

1. Lys

2. Varme

3. Frit tilgængeligt ilt.

Varme og ilt får vores træredskaber rigeligt af i køkkenet og med mindre de ligger i skuffen hele tiden, så får de også nok lys til at komme til at smage grimt. Derudover vaskes de omtalte olier let ud af træet og dermed mister vi hurtigt den beskyttende virkning, som jo var hovedårsagen til at oliebehandle i første omgang... Generelt er det mit indtryk at moderne opvaskemiddel er hårdt ved vores træting. Derfor vasker jeg ofte tingene op i varmt vand uden brug af sæbe.

---

Behandling med tørrende/oxidativt hærdende olier

En række olier oxiderer anderledes end beskrevet ovenfor. Af kemiske årsager (noget med dobbeltbindingerne) kan de oxidere endnu mere. Denne proces er en selvforstærkende kædereaktion med frie radikaler, som banker rundt i olien og sætter gang i flere og flere oxideringer af dobbeltbindingerne i fedtsyrerne. Nogen husker nok at ens sløjdlærer advarede imod linolieklude, som kunne selvantænde. Det er fordi denne kædereaktion udvikler varme.

På et tidspunkt vil olie bliver mere tyk, nærmest gummiagtig og sidenhen bliver den helt hård. Den er gennemhærdet. Det skyldes at der fedtsyrerne er blevet skilt fra hinanden og bundet sammen af nye kemiske bindinger på kryds og tværs. Olien er da ikke længere en olie, men en polymer - ligesom eksempelvis hård plastik, som ikke er nogen dårlig sammenligning. Man siger også at olien er polymeriseret.

Jod-tal (iodine value)

Jod-tal er ganske kort et kemisk mål for hvor mange dobbeltbindinger der er i en olie. Det er ikke meget man kan finde på dansk på nettet om dette, men er man god til engelsk så kan man google sig klogere. Det nævnes flere steder at jod-tal over 130-150 gør olier "fuldt ud tørrende", imens jod-tal i intervallet 115-125 til 130-150 er "halvtørrende" og olier med jod-tal under 115-125 er "ikke tørrende". Når vi gerne vil have en holdbar og ikke harsk behandling af vores træredskaber skal vi altså gå efter et højt jod-tal. Jeg har være på jagt og samlet tallene for en række af de olier vi omgiver os med.

Med disse tal kan vi komme til det mange nok er mest interesserede i: anbefalinger. Tallene understøtte det svar man typisk møder på det danske snitteforum på Facebook - nemlig at anvende valnøddeolie eller linolie. Men der er flere andre olier der klart ligger sig i den høje ende af jod-tal-skalaen. Tungolie, som er en klassisk træbehandlingsolie hærder også. Mere eksotisk er valmue- og chiaolie nok. Valmueolie anvendes af kunstnere, som blander deres egen oliemaling. Hele meningen er at malingen skal hærde flot op så måske det ikke er noget dumt bud. Chiaolie anvendes i kosmetikverdenen og skulle modvirke aldring i huden. Samme effekt kunne det ske at have på træ når man ser på jod-tallet.

Jeg har medtaget nogle olier, som klart er i en mellemgruppe og derudover en række olier med jod-tal under 100. Det håber jeg kan synliggøre hvor stor forskel der egentlig er på olierne. Bivoks kan man også måle jod-tal på og det er meget lavt. Voksen kan altså på ingen måde forventes at hærde og vil blive vasket ud ret hurtigt hvis træet kommer i kontakt med varme væsker.

Hvor lang tid tager olien om at hærde

Oxidativt hærdning kan fremskyndes med samme tre påvirkninger som harskning: lys (gerne UV), varme og ilt. En vindueskarm er et godt sted. Min bedste overbevisning er at hærdningen tager uger - hvis ikke måneder. Så lang tid venter jeg ikke altid med at tage ting i brug og det er i grunden dumt. Man kan finde forskellige produkter på markedet af olier, som er "soloxiderede" eller kogte. Begge processer suppleres som regel med aktiv eller passiv tilførsel af ilt. Disse produkter er mere tykflydende og er et godt stykke inde i deres hærdningsproces. Deres indtrængningsevne er ringere, men for den utålmodige er det nok helt i orden. Oliebehandling er overfladebehandling, men selvfølgelig er overfladen nogle millimeter tyk.

Hærdetiden må forventes at blive forlænget væsentligt under iltfrie forhold. Derfor er jeg også meget betænkelig ved at "drukne" træet i olie. Altså at lade eksempelvis en ske ligge i et oliebad i timevis. Olie, som lægger sig inde i midten af træet og som ikke kan oxideres direkte ved kontakt med luften risikerer at forblive uhærdet i mange måneder - hvis ikke år.

Udover lys, varme og ilt kan der tilsættes "tørremiddel"/sikkativ til olier. Det er der gerne i blandingsprodukterne på markedet, men det er noget nær umuligt at få at vide hvilke der er brugt og i hvilke mængder (det er forretningshemmeligheder). I gamle dage brugte man blandt andet blyforbindelser og generelt er sikkativer gerne nogle metalforbindelser med bly, mangan eller kobolt.

To olier med meget kort tørretid

Jeg har aldrig selv anvendt en af disse to olier, men jeg er blevet anbefalet dem.

Bordolie fra S&F er ifølge firmet selv en "fødevaregodkendt" bordolier. Det er altså en blandingsolie bestående af koldpresset rå linolie, medicinsk hvid olie og kobolt-fri tørrelse til bordplader og andre ting som skal i tæt kontakt med fødevare. Man kan læse om olien på S&F's egen hjemmeside og de skriver den kan anvendes til eks. træskeer. Læser man i deres overensstemmelseserklæring (producentens erklæring om at leve op til lovbestemte standarder) fremgår det at der tænkes på eksempelvis salatbestik og frugtskåle. Deres sikkativer er hemmelige og det er den eneste grund til at jeg ikke stoler 100 % på olien. Men tørretiden er ikke til at tage fejl af: fire til fem timer ved stuetemperatur, fremgår det af produktfaktabladet.

https://skovfryd.dk/sortiment/80-traeolier/1803-bordolie/

Aura bordpladeolie No. 108 er en olie udviklet til samme formål. Firmaet har dog en markant grøn profil og skriver selv at der ikke findes nogen godkendelsesordning til fødevarekontaktmaterialer. Det er tydeligvis et spørgsmål de har fået mange gange. Det er op til producenten af en olie at erklære at olien ikke afgiver nogen skadelige stoffer ved brug. Aura skriver at deres olie kan bruges til legetøj, men på lige fod med S&F oplyser de ikke hvilket sikkativ de anvender. Dog oplyste Aura, efter forespørgsel, at sikkativet i No. 108 er lavet af jern, mangan og zirkonium. Sammensætningen af olien er dog meget anderledes end "konkurrentens". Den består af Træolie-standolie; linolie; safflor-standolie; ricinolie-standolie; linolie-standolie; sikkativer (bly- og koboltfri). Træolie det samme som tungolie og standolie er et udtryk for en olie som er blevet opvarmet kraftigt og som følge deraf blevet meget tykflydende. Safflorolie er en ikke-tørrende olie udvundet af en form for tidsel. Tørretiden oplyses ikke eksakt, men i en mail skriver Aura til mig "helt generelt for vores naturprodukter, gælder det at de hærder via oxidation, så godt med luftskifte foruden stuetemperatur bidrager til hurtige hærdetider".

https://okomaling.dk/bordpladeolie-69/bordpladeolie-nr-108-p309#rel-id-08279946217083967

Desuden henviser Aura til deres tyske hjemmeside, da deres danske hjemmeside er "nogle årsværk bagud med oversættelser og opdatering".

Foodsafe ?

Mon ikke både S&F og Aura laver fine og relativt uskadelige olier med korte tørretider. At påstå andet virker paranoidt. Men er de nødvendige til snittede ting, som skal anvendes direkte ned i maden og ind i munden? Hvis man er nervøs, gerne vil have et helt rent produkt eller er tålmodig kan man jo bare behandle sine ting med ren vegetabilsk olie og så vente længe, imens man lave nye træting eller passer andre hobbyer.

En ting, som jeg ikke har kunne finde nogen information om, er de frie radikaler, som driver den kædereaktion som er en del af hærdningen (læs evt. om processen på wikipedia). Frie radikaler sættes generelt i forbindelse med cancer. Derfor virker det tilrådeligt ikke at anvende oliebehandlede trægenstanden førend at olien er gennemhærdet. Igen et godt argument for tålmodighed. Men det er blot en hypotetisk betragtning.

Disclaimer: alt hvad jeg skriver er baseret på egen erfaring eller grundig undersøgelser. Korrektioner modtages med kyshånd