Kolrosing - en guide

Hvis du læser dette så har du helt sikkert allerede set en ske eller anden trægenstand dekoreret med den gamle teknik "kolrosing". Om det egentlig er en en gammel teknik ved jeg ikke! Alle skriver og siger det, men de referer til hinanden. Jeg vil spørge en arkæolog med speciale i vikingetiden en dag jeg møder en.

Men flot er det og helt enkelt sagt så er kolrosing en teknik til at dekorere træ, hvor man ridser/skærer (afhængigt af træets orientering) ned i træet gnubber et pigment ned i disse ridser. Derpå polerer man træet og "skubber" ridserne lidt sammen igen. Hvis man har gjort det rigtigt bliver en stor del af pigmentet nede i ridsen og nu er lukket. Tatovering af træ

kunne man kalde det. Det er meget udbredt at lave slotte mønstre med bånd som fletter ind og ud af hinanden. Især den engelske snitter Adam Hawker må siges at være en mester ud i dette.

Jeg må dog indrømme at jeg ikke helt har tålmodigheden til de flotte keltiske/vikinge-mønstre. Jeg kan godt lide at bruge kolrosing til at lave frihåndstegning med enkle motiver på mine ting. Det giver en fed effekt og er med til at gøre hver ske endnu mere unik.

Det tog mig lidt tid at hitte ud af hvordan jeg skulle få det til at fungere. Derfor kommer her en række tips til dig som vil prøve kræfter med teknikken. Til højre ses en ske i midten. Det er mit første forsøg. Hele skaftet på skeen blev sort og grimt af kul. De to andre skeer gik bedre, men den ene mistede efterhånden farven.

1) Find ro når du skal tegne dit mønster på træet. Jeg bruger en blyant som jeg spidser meget fint. Inden dag har jeg tegnet på en rudekuvert eller andet genbrugspapir jeg har til at ligger. Jeg prøver i reglen flere motiver af og prøver at det jeg synes er sjovt. Nedenfor kan man se forarbejdet med en gulerod.

2) Pas på med at tegne streger for tæt på hinanden eller spidse vinkler på tværs af åreretningen i træet. Man risikerer ganske enkelt at presse "chips of wood" af. Et eksempel på dette ses yderst til højre pålåget af moccakanden nedenfor.

Overvej også detaljegraden. Start med enkle mønstre og motiver. Jeg bruger meget at søge på google billedsøgning: "carrot drawing" eller lignende søgning.

3) Find en kniv med en kort klinge. Jeg har selv smedet min, men gulerodsmotivet er lavet med

en mora 120, som fik en smule tape omkring klingen så kun spidsen stak ud. Det var lidt glat så en anden gang ville jeg bruge malertape. Nedenfor ses tapeløsningen og min hjemmelavede kniv.

4) Fast underlag er vigtigt. Jeg kan godt lide at sidde ved et bord, men et lår er også en mulighed. Det er ganske enkelt med til at minimere fejl.Hvis først at man harridset et sted hvor der ikke skal ridses, er det svært ikke at få det farvet. Fejl kan camoufleres, men de forsvinder ikke.

Grundlæggende set gælder følgende regel fra nu af: dybe ridser giver fede mørke streger, imens små ridser giver tynde streger. Ikke så overraskende. Sørg for at have kontrol over dine bevægelser. Nedenfor ses en "færdigridset" moccakande.

5) Selv om man har snittet en flot ske, med en glat overflade vil ens pigment ikke altid som man vil. De små sprækker, som alligevel er i træet vil samle pigment til sig. Derfor "coater" jeg skeen i olie inden jeg går igang med pigmentet. Nogen gange får skeen også olie efterfølgende. På dette tidspunkt er det vigtige at lægge et beskyttende lag over alt på skeen når den lige om lidt skal i kontakt med en farve, som vi KUN vil have i ridserne. Jeg hælder som regel lidt olie i laffen og bruger fingerne til at fordele det på hele skeen. Det må gerne komme ned i ridserne.

6) Nu skal der vælges pigment. Jeg er vild med fint formalet kaffe. Men jeg har også fået et flot resultat med kanel. Pulveriseret nest cafe har ikke fungeret for mig. Det farver for meget hvor det ikke skal. Det samme har jeg oplevet med naturfarvepigmenter, som dem man bruger i mælkemaling. De farver alt for meget. Faktisk skal pigmentet ikke farve umiddelbart. Det skal bare kunne ses i kontrast til træet. Jeg har faktisk forsøgt mig med tørret pulveriseret dild. Det var fint. Paprikapulver dur også, men det farver lidt for meget hvor det ikke skal og det er svært at se at ridserne bliver røde. Gurkemeje dur slet ikke.

Pigmentet drysses ganske enkelt ud over de "olie coatede ridser" og derefter gnubber jeg let ovenpå alle ridserne i forskellige retninger for at få pigmentet til at samle sig i dem. Derpå børster jeg det overskydende pigment væk og polerer motivet så ridserne lukker sig. Hele den proces kan ses i videoen nedenfor.